hb3

Du har måske fået det fortalt før, men i denne artikel vil vi igen forklare, hvorfor det er så fantastisk vigtigt at sørge for løbende at lave backup af alle de dokumenter, du har på din computer – både feriebilleder, skattedokumenter og vigtige kontrakter. Vi vil også kort berøre, hvilke former for backup der findes i dag, så du bliver godt klædt på til at lave kopier af de ting, som betyder noget.

Det er ikke en spøg – uheldet kan ske i morgen

Når utallige sikkerhedseksperter i årevis har begrædt, at vi danskere er elendige til at tage backup, er det ikke noget, de gør for sjov, eller fordi det er nemt at påpege de ting, vi er knapt så gode til. Nej, de gør det såmænd for din, min og vores allesammens skyld. Det kan godt være, at du har været så heldig at gå fri fra diverse hackerangreb, der krypterer billeder og filer, så du ikke kan få adgang til disse, men før eller siden siger statistikken, at det bliver din tur. Hvis du er ligeglad med de billeder, du tog i Italien sidste år, hvilket var sidste gang, du og børnene var på ferie med dine forældre, er backup måske mindre vigtigt. Betyder disse ferieminder dog meget for dig, bør du allerede nu begynde at tage backup – om 5 minutter kan dine billeder være tabt for altid. Vi forsøger ikke at skræmme dig, men sandheden er nu engang sådan, at alle og enhver er udsat for den risiko, der er ved at færdes på nettet. Til private kan det anbefales at benytte sig af online tjenester som fx Dropbox eller flytte kopier af billederne over på et eksternt USB stik.

Virksomheder – giv agt!

Virksomheder er mindst lige så udsatte for hackerangreb, der er målrettet filer og billeder, som private. Det kan koste dyrt, hvis din virksomhed får båndlagt alle jeres filer – selv hvis I betaler ”løsesummen”, er det ikke sikkert, at forbryderen åbner op for filerne. Dette kan I forhindre, hvis I i god tid sørger for at tage backup løbende. Her kan vi i høj grad anbefale remote og online backup fra Netgroup, der er et effektivt og sikkert tiltag, som kan spare jer for besvær og penge i tilfælde af et ondsindet angreb.

Managed eller unmanaged backup?

Vælger du løsningen fra https://www.netgroup.dk, har du hovedsageligt to muligheder i forhold til backupløsninger; managed og unmanaged backup. Managed backup er den luksuriøse løsning, hvor Netgroup løbende står for at vedligeholde dine sikkerhedskopier og lave ny backup, så dine nyeste filer altid er sikret. Omvendt er unmanaged backup løsningen for dig, som selv vil forestå processen. Der er altså noget for enhver, uanset hvor stort eller småt dit behov er. Løsningen hos Netgroup er målrettet erhvervskunder, som har større behov end os private – det er muligt at tage backup af flere TB, hvorimod de fleste almindelige danskere typisk kun har behov for backup af nogle få GB.